Her hos Hus og Have Hjælpen vil vi gerne ønske alle et godt nytår. Vi er efterhånden ved at være kommet et stykke ind i den første måned i 2017, og det giver for nogen anledning til nytænkning i forhold til hus og have.

Nogle sætter sig nytårsforsætter om, at alle de praktiske småreparationer i huset skal laves inden det nye år er gået, mens andre ønsker en fornyelse af haven. Hos Hus og Have Hjælpen kan vi hjælpe med at inspirere og med at føre idéerne ud i livet.

Ofte er det mindre fornyelser, der kan være med til at give huset et nyt udtryk og en anden stemning, mens tilføjelser til haven kan gøre både interessen og lysten til at opholde sig der større.

I denne artikel kan du få nogle gode idéer til, hvilke fornyelser du kan foretage dig, som vi hos Hus og havehjælpen kan være behjælpelige med.

’Spots’ der giver dig mulighed for at nyde haven

Hvis man er en af dem, der ikke bruger mange sommeraftener i haven, kan det måske være fordi, at man ikke har formået at skabe den rette stemning og de rette hyggehjørner i haven, der indbyder til afslapning på lunere aftener.

Først og fremmest bør man overveje, hvornår solen er hvor. Hvis der er græsplæne eller blomster på det område, hvor aftensolen bager, bruger man højest sandsynligt stedet i mindre grad. Hvis man derimod får en terrasse, og gør den hyggelig med krukker, havemøbler og lanterner vil man i langt højere grad kunne nyde aftensolen på den nye terrasse. En god plads i solen er nemlig guld værd om sommeren, og det giver anledning til mange timers hygge og afslapning i haven.

Skab aktivitet i haven

Hvis man som børnefamilie vil have mest muligt ud af haven og bruge tid i den, er det vigtigt, at man skaber nogle aktiviteter, som også kan trække børnene med udenfor.

De forskellige aktiviteter man kan lave i haven, afhænger naturligvis af børnenes alder. Nogle kommer langt med et gyngestativ eller udendørsspil, mens andre har svært ved at finde lige netop den aktivitet, der kan skabe liv i haven og få familien til at være sammen.

Hus og havehjælpen har gode erfaringer med både legepladser og bålpladser til børnene. En god og spændende legeplads i haven aktiverer børnene igen og igen, mens en bålplads kan bruges til at samles omkring og skabe hyggelige stunder med familien i foråret og om sommeren. En bålplads bliver hurtigt i samlingspunkt, hvor man kan lave snobrød, skumfiduser og aftensmad, og fungerer på den måde som et alternativ til den traditionelle grill.

Få hjælp til at få indfriet dit nytårsforsæt

Hvis nytårsforsætter er at få styr på alle de praktiske småreparationer i hjemmet, er hjælpen ikke langt væk. I stedet for at stresse over ledninger der hænger, en løs låge eller et stadig usamlet skab, så brug tiden på det du synes er sjovt, og lad Hus og havehjælpen klare resten.

Det kan være enormt frustrerende at se, hvordan de små og enkle reparationer bliver til flere, og dermed mere og mere uoverskuelige. Hvis man får ordnet alle husets fejl og mangler, er der tid til afslapning og kvalitetstid med familien, da det giver anledning til blot at nyde at slappe af derhjemme.

Hos Hus og Have Hjælpen tilbyder vi alle former for havepleje i form at hækklipning, græsslåning og fjernelse af ukrudt. Derudover kan vi også være behjælpelige med at bygge nye flotte terrasser, belægninger samt opsætte drivhuse, hegn og carporte.

Vi er desuden klar på at give en hjælpende hånd med, når det kommer til alle former for småreparationer i hjemmet, og kan altså hjælpe med at få færdiggjort alle de ufærdige projekter.

Det er nemlig ikke nogen dum idé at overveje hvilke løsninger i hus og have, der kan være gode for netop dig og din familie. Årsskiftet er tilmed en god anledning til at få sat gang i nogle af de projekter, man gerne vil have færdiggjort. Så hvis tiden er knap, men idéerne er mange så tøv ikke med at kontakte Hus og Have Hjælpen og få inspiration eller et godt tilbud på dit næste projekt – uanset om det er ude eller inde.