Vi opholder os mere og mere udenfor både i foråret og i sommermånederne. Det er derfor også blevet vigtigere for os, at vores udearealer er hyggelige og stemningsfyldte.

En stor og dejlig terrasse som er placeret på det gode spot i haven, hvor solen står skarpest, giver anledning til hygge, familietid og lange sommeraftener med vennerne.

Det er dog ikke blot lige til at få anlagt en lækker terrasse. Det kræver noget forberedelse, og det kræver, at man har gjort sig nogle tanker om, hvad der skal ske, hvordan den skal se ud og hvilket formål, den nye terrasse skal have.

Placering

Som nævnt ovenfor er terrassens placering ekstremt vigtig. Hvis placeringen ikke er god, vil man som regel bruge terrassen i mindre grad end ellers.

Placeringen skal vælges ud fra, hvor solen står på de tidspunkter, man umiddelbart tænker, at terrassen skal bruges mest. Man skal overveje, hvilken retning terrassen skal vende til alt afhængig af, om man ønsker skygge eller sol på terrassen morgen, middag eller aften.

Det kan også være en god idé at have naboens terrasse med i overvejelserne. Hvis det rent praktisk er muligt, kan det være en fordel ikke at placere sin nye terrasse tæt på naboens.
Det er også vigtigt, at terrassen har læ. Danmark bliver ofte domineret af vestenvinden – faktisk stort set året rundt. For at nyde aftensolen skal terrassen oftest vende mod vest, og netop derfor er det vigtigt med læ. Det kan man blandt andet gøre ved hjælp af en afskærmning. Afskærmningen skal naturligvis ikke dække for en god udsigt, og derfor skal terrassen også placeres, så man ikke er tvunget til at have afskærmning foran eksempelvis en havudsigt for at opnå læ.

Der findes flere alternativer til en afskærmning, der skaber læ. Det kan blandt andet være:

  • Beplantning
  • Hegn
  • Læsejl

Det er en fordel, hvis vinden kan defilere igennem afskærmningen uden, at der bliver skabt træk eller turbulens, når man sidder på terrassen.

Materialer

Materialerne spiller også en stor rolle, når man ska bygge en terrasse. En ny terrasse kan være en stor omkostning, og derfor er det vigtigt, at man vælger materialer, som har en levetid på mindst tyve år. Derudover skal det også være materialer, der stilmæssigt passer til huset.

De forskellige former for materialer kræver tilmed også forskellige former for vedligeholdelse. Alle terrasser skal på en eller anden måde vedligeholdes. Nogle er nemmere end andre, og kræver mindre tid og ressourcer. Hos Hus og Have Hjælpen kan vi hjælpe med vedligeholdelsen fremadrettet, og vi kan tilmed hjælpe med at rådgive dig, så du finder frem til det type materiale, der passer bedst til dit behov, både når det kommer til stil og vedligeholdelse.

Lovgivning

Endeligt skal man have den danske byggelovgivning med i baghovedet, inden man bygger terrasse. Det er selvfølgelig ekstremt forskelligt alt efter hvilken grund, man gerne vil bygge den på.

En terrasse er som udgangspunkt ikke omfattet af bebyggelsesprocenten, som er det antal kvadratmeter, man må bygge på en grund.

For at overholde byggelovgivningen kan man med fordel tjekke op på ejendommens servitutter, og derudover skal man være bekendt med hvilken lokalplan, der er gældende. Man skal nemlig overholde både byggelinjer og beskyttelseslinjer.

Hus og havehjælpen kan hjælpe dig

Hos Hus og Have Hjælpen kan vi hjælpe med alle aspekter, når du skal have anlagt en ny terrasse. Vi hjælper gerne med rådgivning omkring både placering, materialer og lovgivning.

Det er dog ikke blot i processens start, at vi kan hjælpe dig. Vi kan anlægge terrassen og hjælpe med alle former for vedligeholdelse i fremtiden.

Kontakt os for et godt tilbud, hvis sommeren i 2017 skal bruges på en ny terrasse.