Når du er på ferie, vokser din have stadigDet er skønt at have sommerferie og kunne rive en uge eller måske mere ud af kalenderen og bare lade op med ture til stranden eller seværdigheder i storbyen. Bare det at komme væk hjemmefra er med til at give dig energi.

Mens du så er væk, skal du ikke bekymre dig om alle pligterne derhjemme. Huset passer sig selv, bilen skal ikke tankes, og der skal ikke smøres madpakker hver dag.

Med haven er det dog lidt anderledes. Haven er levende og vokser – især i den dejlige sommer – og derfor kan haven have gavn af at blive passet. Og du er jo ikke hjemme, så pasning af haven kan du få andretil.

Havepleje når du ikke er hjemme

Få passet din have mens du er på ferie

Hos Hus og Have Hjælpen står vi gerne for havepleje hos dig, når du er på sommerferie. Vi kan passe din have, så den er lige så flot, som da du tog afsted – måske endda flottere!

Vi tilbyder både hækklipning af store og små hække, fjernelse af ukrudt, beskæring af træer og buske, græsplænepleje og mere endnu. Med hjælp fra Hus og Have Hjælpen får du passet din have helt uden at passe den selv.

Professionel havepleje handler i bund og grund om at give dig selv tid. Tid som ellers skulle være brugt på at hive ukrudt op eller på den frygtede hækklipning – en af de havediscipliner, flest danskere afskyer.

Får du passet haven, mens du ligger på en hvid sandstrand under sydlige himmelstrøg eller shopper i en pulserende metropol, slipper du for arbejdsbyrden, når du kommer hjem. Modsat når du er hjemme og kan tage lidt ad gangen, vil der nok være en del at gøre, når du kommer hjem fra en ferie.

Græsset skal slås og måske gødes, måske har mos endda taget fat i plænen, mens du har været væk, hækken er blevet dobbelt så bred og dobbelt så vild, som da du tog afsted, og det hårdnakkede ukrudt er begyndt at udkonkurrere blomsterne i bedene.

Eller vi kan passe haven, når du er væk. Så kommer du hjem til en have, der er klar til at blive brugt i det danske sommervejr med aftensmad på terrassen og tæpper på plænen.

Sommeren er både muligheder og risiko

Dit ukrudt vokser når der falder dug

Vejret i den danske sommer kan være lunefuldt – det kan vi vist alle blive enige om. Det betyder også bare, at man skal være ekstra påpasselig med sin have, fordi man aldrig rigtig ved, hvad den bliver udsat for.

Er det en sommerperiode med meget få skyer og regn, mens solen bager uforstyrret dagen lang, kan der være behov for at vande nogle af de mere sarte planter. Måske endda græsplænen også skal have vand for ikke at tørre ud og blive helt gul.

Solens stråler er fulde af energi til planterne, der virkelig kan vokse hurtigt hen over årets varmeste årstid. Men den samme energi skal nogle gange opvejes med vand, og det kan være en udfordring at vande sine bloster i baghaven, når man er langt væk på ferie.

Nogle af de planter, der er bedst til at klare den store mængde sol er ukrudt, som har en evne til at dukke op de mindst belejlige steder. Om det så er gennem fliserne på terrassen eller i det fine og farverige bed med de flotte blomster, kan ukrudt skæmme billedet.

Ukrudtet kan faktisk også være med til at tage noget af det vand, der falder om natten som dug, så det ikke går til de blomster, vi egentlig gerne så få vandt.

Derfor er det især under længere ferier en god ide at få haven tjekket, så man sikrer sig, at ens blomster ikke bliver ’kvalt’ i ukrudt, mens man ikke er hjemme.

Vi finder den løsning, der passer til dig

Alle haver er forskellige, og derfor skal vi selvfølgelig finde en løsning, der passer til dig. Vi har slet ikke standardaftaler, for ikke nok med alle haver er forskellige, alle haveejere er også forskellige.

Derfor kommer der altid det bedste resultat ud af en individuel aftale. Om der er en lang ferie fra en stor have med mange sarte planter eller en kort ferie fra en mindre have, der skal vedligeholdes, så kontakt os og få en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med haveplejen, mens du er på sommerferie.