pasning-af-virksomhedens-udearealer-saadan-795x350

Til de fleste større virksomheder, der har deres egne bygninger, følger et grønt udeareal – og ligesom kontoret bliver rengjort dagligt, skal det grønne udenfor også passes. Det kan være, at der også er en eller flere terrasser, som de ansatte kan benytte, når vejret er godt – også disse skal holdes pæne, men det er ikke alle rengøringsfirmaer, der håndterer den slags. Det gør vi til gengæld hos Hus og Have Hjælpen – vi har en ydelse, vi kalder virksomhedsservice, som indeholder lige præcis dét, virksomheder har brug for.

Virksomhedsservice – det indebærer det

I virksomhedsservice indgår typisk:

  • Græsslåning
  • Ukrudtsbekæmpelse
  • Gødning af planter og buske
  • Beskæring og udskiftning af planter
  • Reparation af diverse belægning
  • Afmærkning af p-pladser
  • Vej- og fortorvssaltning
  • Snerydning
  • Mindre håndværker- og vedligeholdelsesopgaver
  • Små flytteopgaver

Alle disse ting kan også klares af en vicevært – men der er ikke ret mange virksomheder, der har opgaver til en fuldtidsvicevært, og her er det smart at bruge en viceværtslignende service som vores. Viceværtsservicen vil også kunne aftales meget fleksibelt – der er eksempelvis typisk færre opgaver udendørs om vinteren, ligesom der løbende kan være perioder med behov for større indsatser.

Hvor ofte skal græsset slås?

pasning-af-virksomhedens-udearealer-saadan-2-tekstbilledeHvor ofte græsset skal slås er bare et af de spørgsmål, som ligger i forlængelse med spørgsmålet om, hvem skal passe virksomhedens grønne arealer.

Sæsonen for lige nøjagtig græs starter i foråret, når vejret begynder at blive varmere. I det danske land kan starttidspunktet for, hvornår der første gang skal slås græs, derfor variere temmelig meget, da der nogle år er varmt allerede i marts, mens vi andre gange må vente indtil maj, før vi kan smide vinterfrakken.

Det første, der skal ske i foråret, er, at græsset skal gødes. Det giver græsset lidt ekstra at komme ovenpå vinteren med, når det bliver gødet. Derefter skal græsset slås, når det er over 5 cm langt. Det afhænger af temperaturen udenfor og mængden af regn, hvor hurtigt græsset vokser.

Hen over sommeren kan der være behov for, at græsset bliver slået op til to gange om ugen, hvis betingelserne er til det. Der kan også sagtens gå 14 dage, før græsset skal slås igen. Det er med andre ord svært at sige, hvor ofte græsset skal slås – men i omegnen af 1 gang om ugen er ikke helt ved siden af.

Hvornår og hvor ofte skal hækken klippes?

Hvis virksomheden har en hæk eller buske på de grønne arealer, er det vigtigt, at det bliver passet rigtigt. Vilde hække og buske, der har grene, der står ud til alle sider, skæmmer rigtig meget, og det er noget af det første, øjet fanger, når man som ny kunde kommer til stedet første gang. Dem, der går der hver dag, vænner sig dag for dag til hækkens udseende og ser det måske ikke.

Lige netop med hækklipning er der dog en del forskellige faktorer at tage hensyn til:

  • Hækkens alder
  • Hækkens art
  • Ønsker til hækkens vækst
  • Vejret
  • Fuglenes yngel

Der hersker en meget gammel forståelse af, at hækken skal klippes før Sankt Hans og igen i august. Det er dog ikke nødvendigvis rigtigt, især ikke, hvis man ønsker at tage hensyn til fuglelivet omkring ens grund. Fugle yngler nemlig ind til en gang i juli, og al hækklipning forstyrrer og er til fare for fuglenes reder, som ofte ligger i hækkene.

Af hensyn til dem, vil det derfor være bedst at nøjes med at klippe hækken i august. Bøgehække er en af de typer hække, der bedst kan klare denne form for pasning, når de ellers har alderen til det. Ligusterhække, derimod, vokser meget, og derfor har de bedst af at blive klippet første gang i juni og anden gang i august. Det kan dog godt give problemer i forhold til fuglelivet i hækkene, men man kan, i juni, nøjes med at klippe hækken overfladisk, og så klippe den ind i august.

Virksomhedens udendørs visitkort skal passes

Hækklipning og græsslåning er de to ting, der fylder mest hos de fleste virksomheder – de fleste vælger at have nogle meget simple udearealer for at minimere pasningsgraden. Men hæk og græsplæne alene er også nogle tidskrævende elementer at passe. Har virksomheden tilmed nogle enkelte blomsterbuste, løgblomster eller andet til prydhaven, skal disse naturligvis også passes.

Alt i alt er der meget at se til, når virksomheden har egne bygninger med dertilhørende grønne arealer. Disse skal nemlig passes og plejes, så virksomheden ser præsentabel ud, når kunder og forretningsforbindelser besøger virksomheden. De grønne rammer fungerer som virksomhedens ”grønne” visitkort.

Hus og Have Hjælpen kan hjælpe

pasning-af-virksomhedens-udearealer-saadan-tekstbillede-795x350

Vi tilbyder virksomhedsservice til ikke blot virksomheder, men også foreninger. Vi har ikke nogen pakkeløsninger med x antal græsslåninger eller hækklipninger, men aftaler omfanget af samarbejdet ud fra virksomhedens behov. Tøv ikke med et kontakte os, hvis I ønsker topprofessionel virksomhedsservice til jeres udendørsarealer! Ring på tlf. 6017 7526.