Hos Hus og Have Hjælpen har vi stor respekt for miljøet. Vi arbejder med miljørigtige metoder inden for havearbejde, og støtter op om naturpleje i de områder, som vi arbejder i. Vi synes, at det er vigtigt, at vi alle tager ansvar, og passer på den smukke natur.
Alt for mange mennesker tænker ikke på, hvilke konsekvenser det har, når man for eksempel smider sit affald i naturen. Vi skal passe på kloden og vores fremtidige generationer, og det kan man gøre ved at skåne naturen, have omtanke og vælge alle de mange grønne og mere miljørigtige alternativer.
Plastik hører ikke hjemme i naturen
Alt for mange har tendens til at smide sit affald i naturen, og en rigtig stor del af det affald indeholde plast. Plast er noget af det værste, man kan overdynge naturen med, fordi det har en stor indflydelse på økosystemet.
Plastik nedbrydes langsomt, og når nedbrydelsen først er i gang, bliver materialet til miljøskadeligt mikroplast. Mikroplasten havner ofte steder, hvor den ikke burde være – for eksempel i vandmiljøet og i havet. Derfor ser man også ofte, at fisk og fugle der lever ved havet har mikroplast i deres maver.
Dyrelivet er nemlig også en af grundene til, at plast på ingen måde hører hjemme i den danske natur. Mikroplasten i maverne hos både fisk og fugle er usundt, og binder kemikalier til sig. Derudover er der også stor risiko for, at andre dyr bliver fanget, og i værste tilfælde dør i det affald og emballage, som der bliver smidt rundt omkring i naturen.
Hvorfor smider vi affald ud?
Vi ved alle sammen, at man ikke må smide affald i naturen, og alligevel ser man ofte affald ligge i vejkanten rundt omkring i den danske natur. Det skyldes måske, at det ikke er os alle, der kender til de konsekvenser, som smidt affald kan have for miljøet.
Mange har måske tendens til at tænke, at det ikke er dem som person, der gør forskellen for vores natur, men hvis alle har den tanke i baghovedet, er det klart, at adfærden omkring affald forbliver uændret. Umiddelbart forholder vi os kun til det, der sker her og nu, og tænker ikke over de konsekvenser, som det får på sigt, når vi smider affald ud i naturen.
Hvis vores adfærd omkring affald, natur og miljø skal ændres, bliver vi nødt til at løfte i flok. Affald tiltrækker affald, og vi er mere tilbøjelige til at smide affald på de steder, hvor der i forvejen ligger meget, end vi er de steder, hvor der er ryddeligt. Det kræver altså en indsats fra os alle, hvis selve adfærden skal ændres.
Alvorlige konsekvenser
Uvidenheden er en af de mest centrale grunde til, at vi danskere smider for meget affald ud i naturen og ikke i skraldespandene. Der er nemlig rigtig mange, der ikke ved hvor alvorlige konsekvenser, det kan få i fremtiden.
Affald i naturen er ikke pænt, og det passer ikke ind, men det er altså ikke den eneste grund til, at det ikke hører hjemme i det fri. Meget af det affald vi smider tager mange år om at blive nedbrudt. Selv cigaretskod og tyggegummi kan tage op til fem år om at blive nedbrudt i naturen, mens plastik kan tage flere hundrede år.
Særligt dyrene lider under vores dårlige affaldsadfærd i det fri. De har nemlig svært ved at modstå fristelsen, når de ser madpapir og plastik på deres vej gennem den danske natur. Dyrene kan ikke tåle den samme mad som os mennesker, og det gør dem derfor syge. Derudover er for eksempel glasflasker også ekstremt farlige for både mus, ræve og fugle.
Det er altså vigtigt, at vi tager hånd om vores natur, så vi også kan tage hånd om de dyr, der lever i den. Derudover er affald i naturen en stor udfordring for miljøet, og det er afgørende for fremtiden, at vi bruger naturen med omtanke, og at vi hele tiden har de alvorlige konsekvenser i baghovedet, når vi bevæger os ud i den skønne danske natur.