faa hjaelp til sikring af din have herHar du store eller små børn? Skal I til at flytte fra lejlighed til hus? Har I en baby på vej? Så interesserer I jer nok for, om jeres have er børnevenlig – og det er der god grund til.

Selvom danske haver ikke indeholder mange meget giftige planter, indeholder de faktisk en del planter, der er giftige i et eller andet omfang. Nogle af planterne på listen over giftige planter overrasker desuden, fordi de er nogle gamle kendinge, som vi ikke umiddelbart forbinder med noget giftigt.

Ud over giftige planter, er der også andre ting, der er gode at være opmærksomme på, når man skal se haven med børneøjne: Havetrampolinen, havedammen og grillen er tre eksempler på ting, der udgør en potentiel fare.

Giftige planter i haven

undgaa disse planter i din haveSå længe man har små børn i alderen 1-8 år, er det en god idé at fjerne giftige planter fra haven, hvis man vil være sikker på at undgå at ens børn bliver forgiftet ved et uheld.

Selvom børn holder op med at putte alting ukritisk i munden efter de fylder 3 år, kan man ikke være sikker på, at større børn ikke spiser forskellige planter fra haven. Har man meget fantasifulde børn, vil mange planter komme til at indgå i forskellige lege – fx når børnene samler ”mad” ind i haven og laver ”salat”.

Ofte viser de første symptomer sig efter nogle timer, afhængigt af, hvor giftig planten er, og hvor meget, man har indtaget af den. Derfor venter mange med at ringe ind, fordi de vil se tiden an. Med børn bør man dog aldrig vente med at ringe, hvis man har mistanke om, at de har spist noget giftigt. I stedet skal man ringe ind og tage et stykke af den eller de planter, som man tror, barnet har spist af, med ind til lægen.

Hvert år modtager Giftlinjen cirka 20.000 opkald fra bekymrede danskere, der er kommet til at spise noget giftigt – eller hvis børn er kommet til at spise noget giftigt.

På denne side kan du få et overblik over giftige planter i Danmark.

Sikring af havedam

Blot tanken om, at der sker ens børn noget, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste forældre. Der sker desværre drukulykker hvert år, og selvom havedammen ikke er nær så stor eller vild som eksempelvis Vesterhavet, er der god grund til at have respekt for havedammen. Alle børn elsker nemlig vand og derfor drages de af det – og de færreste børn forstår faren ved at lege med vandet.

En havedam kan hegnes ind med et højt eller lavt hegn. Et højt hegn giver den fordel, at børnene får ekstra svært ved at komme ind til vandet, men til gengæld tager det længere tid for forældrene at komme dem til undsætning, skulle noget ske. Med et lavt hegn, som man kan hoppe eller klatre nemt hen over, kommer hjælpen hurtigere frem, men risikoen for at børnene kommer ind til dammen er også større.

Det er også muligt at lægge et rionet i dammen, som ligger i vandet overflade, men dog ikke så højt, at det skæmmer meget. Rionettet forhindrer ikke børnene i at komme til vandet, men det gør det sværere at drukne i vandet, fordi det ikke er hele kroppen der kommer under vand. Til gengæld kan børn sagtens drukne på lavt vand, så rionettet er ikke nogen særligt sikker løsning.

Sikkerhed omkring havetrampolinen

saadan sikrer du din trampolinI rigtig mange danske parcelhushaver står der trampoliner med en diameter på cirka 4 meter, blå kant og sort hoppedug. Trampoliner er næsten blevet et fast stykke inventar i de danske haver, og det er der god grund til: Børn elsker at hoppe, og med en trampolin kan man hoppe højere.

Desværre er trampoliner ikke ufarlige – man kan faktisk komme til skade på mange forskellige måder, hvis noget går galt, mens man hopper på trampolinen. Især når børn hopper flere sammen på én gang, øges risikoen for ulykker betydeligt. Ryger et barn over kanten, er der stor fare for, at eksempelvis benet eller armen bliver brækket.

Gode sikkerhedsforanstaltninger omkring en trampolin:

  1. Brug sikkerhedsnet til trampolinen
  2. Grav trampolinen ned
  3. Hold trampolinen i god afstand fra træer, sten og fliser
  4. Hop kun én ad gangen

Vælger man at grave sin trampolin ned, er det en fordel for havens udseende, og sikkerheden øges også. Men en nedgravet trampolin er ikke ufarlig, og det er stadig bedst at bruge sikkerhedsnet til trampolinen, samt at placere den væk fra træer, sten og fliser og altid kun hoppe én ad gangen.

Før man graver sig trampolin ned er det dog yderst vigtigt at undersøge, om ens jord egner sig til det. En meget sandet jord er ikke god at grave en trampolin ned i, da den ikke vil kunne stå fast her. Jorden skal helst være leret, og der må ikke samle sig meget vand i den ene af haven, hvor trampolinen skal stå. Sørg også for at have en plan for, hvad jorden efterfølgende skal bruges til.

Få hjælp til at sikre haven

Virker det uoverskueligt at sikre havedam og trampolin? Hus og Have Hjælpen kan klare lidt af hvert – og vi hjælper også gerne med at sætte hegn om havedamme og grave trampolinen ned, så I med ro i sindet kan lade børnene lege i haven.