Sommeren står for døren, og det betyder også varmere temperaturer, længere nætter og flere solskinstimer til rådighed i haven, som har stået i hi hen over vinteren. Det er guld værd at have en skøn have med flotte farver, dejlige områder og en masse liv.
Man kan skabe mere liv i sin have ved at indrette den en smule fuglevenligt. På den måde vil haven nemlig ose af forskelligt fugleliv, som også har andre funktioner end blot at være hyggeligt og pænt. Fugle i haven kan nemlig også være med til at begrænse antallet af skadelige insekter og smådyr.
Faktisk kan en enkel musvitfamilie spise op til 5000 insekter og andre smådyr, mens stære vil kunne begrænse antallet af stankelben og andre dyr, der kan være med til at ødelægge græsplænen. Der er altså en mening med at gøre livet i haven attraktivt for fuglene. Du kan læse mere om hvordan du indretter din have, så fuglene bliver tiltrukket i dette blogindlæg.
En varieret have
En fuglevenlig have er også en have med stor variation, så der er lidt for enhver fuglesmag. Haven skal altså prydes af både høje træer, en åben græsplæne og forskellige bede. Der må gerne være forskellige træer og buske, mens bedene skal indeholde flotte blomstrende planter og urter.
Blomstrende bede er nemlig ikke bare flot at se på. De kan også tiltrække de insekter, som fuglene kan spise – og hvor der er mad, er fuglene også.
Haven skal ligeledes indeholde mange forskellige miljøer, der giver fuglene mulighed for at kunne gemme sig, drikke og spise. Fugle søger nemlig hen mod de haver, der er indbydende for dem. Insekter er dog ikke nok føde til de forskellige fugle, og derfor kan man altid supplere med et foderbræt – i hvert fald i vintermånederne.
Gode råd til en fuglevenlig have
Det er ofte små ændringer, der kan gøre din have mere fuglevenlig, og det er derfor forholdsvis nemt at implementere en fuglevenlig have:
- Plant træer og buske der har bær og frugter
- Lav skjulesteder til fuglene
- Monter fuglekasser
- Undgå sprøjtemidler i haven
- Lad ikke haven blive for ryddelig
- Sørg for at der er vand i haven
For at lave en fuglevenlig have kan man desuden arbejde på at få haven til at fremstå som et decideret naturområde. De fugle der oftest befinder sig i vores have er nemlig skovfugle, hvilket vil sige, at de foretrækker at leve i skovområder. Fuglene kan sagtens forveksle private haver med skovområder, hvis der er træer, græsplæne, åbent buskads eller tæt krat. Det er lige netop derfor, at variationen er så vigtigt for haven, når den skal gøres fuglevenlig.
Disse fugle kan du lokke til
Man kan være heldig at få besøg af en sjælden fugl, og det kan derfor være sjovt at skabe et kendskab til de fugle, der kommer på besøg i haven.
De fugle der er størst chance for, at man kan se i sin have, er blandt andet:
- Allike
- Blåmejse
- Bogfinke
- Dompap
- Fuglekonge
- Grønsisken
- Gråkrage
- Gråspurv
- Husskade
- Musvit
Ovenstående er blot eksempler på nogle af de mange flotte fugle, man kan lokke til med en fuglevenlig have. De vil alle skabe liv og fuglesang og samtidig hjælpe dig med at begrænse antallet af insekter, så du kan nyde de lange sommeraftener i haven, uden at blive forstyrret af skadelige insekter.
Lad os hjælpe dig til en fuglevenlig have
Hos Hus og Have Hjælpen er vi, som altid, klar til at hjælpe dig. Vi kan vejlede om, hvordan netop din have bliver mere fuglevenlig, så du kan lokke forskellige flotte fugle til. På trods af at det er få ændringer, der skal til, kan det være svært at finde tiden i hverdagen.
Vi er med dig hele vejen, og vi rådgiver, udfører og vedligeholder lige så meget, som du vil have det. Kontakt os allerede i dag – så din have kan stå flot og fuglevenlig, når sommeren for alvor melder sin ankomst.